Sundhedsboost
Sundhedsboost
HOLDSTART
Onsdag d. 19. maj 2021 kl. 19.20-20.30
Forløbet finder sted i vores træningslokale på Posthusvej 6 i Balling.
BOOST DIN SUNDHED
Dette er et 5 ugers forløb, hvor du introduceres til forskellige bevægelsesformer, som yoga, styrketræning, udendørs træning mm.
Forløbet indeholder desuden informationer om livsstil og sundhed, som kan blive til inspiration i din hverdag.
Der er et tema knyttet til hver lektion af i alt 1 time og 10 min., hvor tiden vil være fordelt nogenlunde ligeligt mellem bevægelse og information. Der vil blive udleveret opskrifter og en lille smagsprøve, som forhåbentlig også kan puste nyt liv i din motivation for generel sundhed.
Det er også et forløb, hvor der lægges op til, at hver enkelt deltager, ræsonnerer over mål og forventninger med og til forløbet. På den måde er det lettere at mærke sin egen motivation for forandring.
Jeg vil naturligvis lægge op til, at du som deltager afprøver redskaber og idéer hjemme imellem lektionerne, og finder din egen måde at implementere en sundere livsstil på, så den passer til dig og din hverdag, dine ønsker og din motivation for forandring. Se det som en mulighed for inspiration til nye gode vaner i dit liv, og en mulighed for superviseret forandring i forhold til din personlige sundhedsmæssige profil.
Praktisk: Mød op i træningstøj, som du kan bruge både inde og ude (fodtøj til hhv. indendørs og udendørs brug). Og medbring en overtrækstrøje, så du kan holde varmen efter træningen, mens du lytter til det lille oplæg. Hvis du er i besiddelse af et aktivitetsur, så medbring endelig også dette.
Med i det 5 ugers forløb er 3 vejninger på Tanita-vægten, som måler kropssammensætning og dermed fortæller mere om din vægt og sundhed end din badevægt. Det er naturligvis frivilligt, om du har lyst at benytte dig af denne mulighed!
Ønsker du nærmere uddybning, er du velkommen til at kontakte Ida på tlf. 60883386 eller ida@fysiocaresalling.dk