Sundhedsrådgivning

Sundhedsrådgivning

Ønsker du at give dig selv de bedste muligheder for at have det godt og leve dig sund?

Book dit forløb her eller kontakt Ida på tlf.: 60883386 eller ida@fysiocaresalling.dk

Du kan med fordel købe et klippekort med 4 klip til dit sundhedsforløb – der er penge at spare!

Uanset om dit mål er at gå fra syg til rask, fra usund til sund eller optimere din generelle sundhed mhp. at minimere din risiko for at udvikle livsstilssygdomme, er du velkommen.

Sundhedsrådgivning er et forløb, hvor vi fokuserer på, at du er i balance. Så både din fysiske og mentale sundhed vægtes højt. For når du er i balance, er du langt henad vejen i stand til at “helbrede” dig selv. Den balance forsøger vi sammen at skabe ved at tage udgangspunkt i din baggrund og de udfordringer, du måtte have. På den måde finder vi frem til, hvilke ændringer du har behov for, og hvilke redskaber, du kan bruge, for at nå dine mål.

De velkendte K.R.A.M.S.S.-faktorer danner grundlag for stort set alle situationer, men vil naturligvis vægtes forskelligt i forhold til den enkelte. Du skal således forvente, at jeg vil interessere mig for både din kost, om du ryger, dit alkoholforbrug, dine motionsvaner, dine søvnvaner og dit stressniveau.

Den første konsultationen vil bestå af en samtale og en undersøgelse, hvor vi danner os et billede af, hvordan forløbet skal formes, så det passer lige netop til dig.  Når du booker din aftale, får du et spørgeskema, som du bedes udfylde og returnere inden konsultationen, så jeg kan forberede mig bedst muligt på din situation, og målrette konsultationen.

Herunder er nævnt nogle eksempler på, i hvilke forbindelser sundhedsrådgivning kan være relevant.

  • Migræne
  • PMS / PCO(S)
  • Hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalder
  • Kronisk inflammation / irritationstilstande
  • Stress
  • “Kronisk” træthed / manglende energi
  • Uspecifikke smerter
  • Vægttab
  • Motion / træning / bevægelse
  • Generel sundhed og kostvaner
  • Hjerte-/kar og kredsløbssygdomme
  • Diabetes 1 og 2
  • Astma / KOL
  • Reumatiske sygdomme (leddegigt, artrose, andre gigtformer)
  • Atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem)
  • Fordøjelse og tarmsygdomme
  • Allergene reaktioner uden klinisk målbar allergi og eller intolerencer

Sundhedsrådgivning er for alle! Og derfor ikke kun personer, som er decideret syge eller har diagnoser af forskellig art. Det er i lige så høj grad til dig, som ønsker at føle dig sundere, stærkere og mere vital, så du kan møde livet og gå igennem det med de bedste forudsætninger.

Det er også muligt, kun at booke en tid til vejning og information om kropssammensætingen. Det alene afsættes der 15 minutter til.

Ønsker du dig en gruppe, hvor I kan støtte og inspirere hinanden i hver jeres process, er Sundhedsboost et godt alternativ til det individuelle forløb. Du kan læse mere om Sundhedsboost her: https://fysiocaresalling.dk/hold/sundhedsboost

For yderligere info kontakt Ida på tlf. 60883386 eller ida@fysiocaresalling.dk 

Uforklarlige smerter

Del siden, vælg din platform!