Personale
Personale
Her finder du information om os, du vil møde i klinikken. Vi har hver vores kompetencer. Klik på navnet for at finde den af os, der har de kompetencer, du søger.
Elsebeth Futtrup
Jeg er uddannet fysioterapeut fra Fysioterapeutskolen i Holstebro 2002. Siden 2004 har jeg arbejdet på klinik, og har derved opnået stor erfaring særlig indenfor diagnostisering og manuel behandling.
I min undersøgelse og behandling bruger jeg en del tid for at forstå kroppen og dens reaktionsmønstre. Jeg er meget optaget af at finde årsagen til din problematik, fremfor kun at behandle symptomerne. Det er på den måde, vi får “roden” med. Jeg ser på hele kroppen, når jeg leder efter årsagen til din problematik. Du vil derfor opleve, at jeg formodentlig behandler et andet sted på kroppen, end der hvor du forventer det. Jeg gør mig umage med – undervejs at fortælle, hvad jeg ser og mærker og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det giver dig en mulighed for at følge med i behandlingen, bidrage med yderligere oplysninger i processen og ikke mindst muligheden for at kunne spørge ind til behandlingen og hele processen på et oplyst grundlag.
Et af mine mantra er: “tryk avler modtryk”. Derfor er mine behandlinger meget blide, fordi jeg gennem mange år har erfaret, at kroppen på den måde bedst giver slip på spændingerne.
Jeg har taget 11 4-dages kurser i kraniosakral-terapi (KST) og tager forsat afsted på disser kurser. Viden og kompetencer inden for KST har givet mig en dybere forståelse for kroppen. Kraniosakral-terapi er for mig en meget respektfuld måde at behandle kroppen på, og er, for mig, et oplagt supplement til mine fysioterapeutiske kompetencer. Du kan læse mere om kraniosakral-terapi her
Kurser og ekspertise indenfor:
- McKenzie (diagnostisering og behandling af lænde- og nakkebehandling)
- Maitland (mobilisering/manipuleringsteknikker)
- Dynamisk stabilitetstræning af nakke og lænd.
- Super sole (såler/indlæg)
- Certficeret GLAD instruktør (hofte og knæ)
- Kraniosakralterapi
- Bassinkursus
- Bækkenkursus
- Åndedrætstræning
- Funktionel neurologi – en behandlings tilgang.
Kurser jeg deltager i – i nærmeste fremtid:
- Kraniosakral terapi (forsat) – børn og Børn og babyer & de svære klienter
- Funktionel neurologi
Birgitte Toft Hummelmose
Jeg bor i Vinderup på en kvæggård med Rene. Sammen har vi tre piger.
Jeg blev uddannet som Fysioterapeut i 2000 i Holstebro.
Sammenlagt har jeg arbejdet på klinik i henholdsvis Skive og Holstebro i 16 år. Mit seneste job var som fysioterapeut i Det palliative team på Regionshospitalet Midt Vest.
Jeg er optaget af at betragte og anskue og behandle mennesket ud fra et Helheds syn. Helhedssynet indeholder det fysiske, psykisk, sociale og åndelige aspekt.
Jeg har diverse kurser, som jeg hele tiden udbygger i forhold til at erhverve mig mere viden og nye vinkler på problematikker. Det er med og i kroppen jeg tager udgangspunkt i forhold til at arbejde helhedsorienteret.
Kurser/ min viden:
- Ressourcerorienteret kropsterapi
- Undervist på livsstilskurser
- Arbejdet med ressource forløb i kommunalt regi
- ACT- kursus med focus på kronisk smerte tilstande
- Relationel Traumterapi
- Diverse stabilitets kurser i forhold til synergier (mobilisering og Kinetic control)
- Bækken og lænderyg kurser (bækkensmerter, undersøgelse af bækkenbunden)
- Myofascielle forbindelser ved Linda Thornborn
- Kraniol-sakral terapi 1
- Fysiopilates og stottpilates
- Fysioflow
- Tai chi
- Lymfeødem terapeut
- Grundkursus i palliation
