Yoga

Yoga

TRÆNING
Træningen foregår igen i vores træningslokale på Posthusvej 6 i Balling.

HOLDSTART
Onsdag d. 3. juni 2020 kl. 18.00-19.10
Sidste gang onsdag d. 24. juni 2020

Prisen for at deltage på yoga 4 gange er 420 kr. og betales via MobilePay til nr. 25989 ved tilmelding.

Du tilmelder dig et forløb ved at kontakte Ida på tlf. 60883386 eller ida@fysiocaresalling.dk

Tirsdag d. 11. august 2020 kl. 10.30-11.40
Forløbene er på 8 gange, og prisen er 840 kr.

Onsdag d. 12. august 2020 kl. 18.00-19.10
Forløbet er på 8 gange, og prisen er 840 kr. 

YOGA – STYRKE, RO OG BALANCE
Yoga er for dig, som ønsker at finde ro og indre balance gennem rolige yogaøvelser, som bygger dig op og holder dig stærk og smidig.

Hver eneste yogapraksis startes med en kort meditation og afsluttes med afspænding.

Yoga virker afstressende og er derfor en oplagt måde at træne på, samtidig med, at du er tilstede i dig selv og mærker dine behov.

Intentionen med en yogapraksis kan variere fra person til person, så hver enkelt deltager vil få sin egen unikke oplevelse af sin praksis. Du vil opleve variation i både øvelsesvalget og intensiteten, så vi når omkring hele kroppen på flere måder.
Med yoga træner du din balance, styrke, bevægelighed og generelle kropsbevidsthed.

Jeg tager udgangspunkt i dig som deltager på holdet, så du får den bedst mulige oplevelse og effekt af din yogapraksis. Min tilgang til yogaen er en blanding af de forskellige yogaformer, og vil variere efter deltagernes ønsker og behov – så også her, har jeg de terapeutiske briller på.

Alle er velkomne! Der kræves ingen erfaring med yoga, for at kunne deltage. Det betyder også, at du som deltager må udvise tålmodighed overfor dine med-yogier, så alle får en rar oplevelse af sin yogapraksis.  “Stretching the body is stretching the mind.”

Der er også mulighed for individuel yoga som terapi, hvis det er den form der passer bedst til dig. Ring og hør nærmere, hvis du er i tvivl om, hvilken form for yoga, du har behov for.

Yoga er den perfekte måde både at starte og slutte dagen på, gennem de rolige bevægelser, skærpet koncentration og åndedrætskontrol.

Du tilmelder dig en periode på 8 lektioner, så du har mulighed for at danne dig et indtryk af yogaformen, og mærke hvad yogaen bidrager med for dit vedkommende. Det skaber desuden den bedste ro og kontinuitet for alle på holdet, når alle deltager i et forløb.

Medbring gerne egen yogamåtte og evt. andet udstyr, hvis du har. Et tæppe og et par varme sokker er også en god idé at have i yogatasken.

Du kan se øvrige priser her

Tilmelding til holdet

Vi må i øjeblikket ikke stille online booking til rådighed for vores kunder da vi er pålagt visse restriktioner i forbindelse med Coronavirus.

Kontakt os på elsebeth@fysiocaresalling.dk eller tlf. 20459580 for mere info.